Min dagbog gennem barnløshedsbehandling

Kære alle

I dag starter min beretning om min vej fra barnløs til......forhåbendtlig en familieforøgelse på et eller andet tidspunkt - og på en eller anden måde.

Jeg er 37 år, barnløs, lykkelig gift og lykkelig ny-slået ejer af et lille hus i Nordsjælland. Jeg mødte min mand i 2000 (da jeg var 32 år) - men gik ikke i skruk lige med det samme. Faktisk har jeg i mange år slet ikke haft lyst til at få børn - og jeg ville heller ikke giftes.....

Men når prinsen på den hvid hest så dukker op - så må der ske et eller andet med ens hormoner (det er min teori). Og således starter min beretning om barnløshedsbehandling.


Projekt-baby-start
Projekt baby startede i foråret 2004. Det var her at jeg for alvor fik lyst til at få en baby. Og det var her jeg for alvor begyndte at anvende ægløsningsstrips for at optimere mulighederne for at blive gravid. P-pillerne havde jeg allerede smidt i efteråret 2003.

Da jeg i efteråret 2004 havde rundet de 36 år og der stadig ikke var sket noget, begyndte vi at tage de hårdere midler i brug: Lægen blev involveret. Vi regnede med at vi begge bare skulle igennem et par rutineundersøgelser som skulle vise at alt var normalt.

Jeg husker stadig den morgen da vi fik resultatet af sædprøven. Vi var begge på vej ud af døren til arbejde - og min mand skulle lige ringe og høre resultatet af undersøgelsen. En ren formalitet. Pludselig kunne jeg høre ham sige: "Nå - for søren, det var da ikke så godt, hvad gør man ved det, du vil lave en henvisning til Rigshospitalet"?

Det viste sig at sædkvaliteten var stærkt nedsat - og at hvis vi skulle gøre os nogen forhåbninger om at få børn, så skulle vi gennemgå ICSI-behandling.
Så der stod vi - en helt almindelig hverdagsmorgen - med det ene ben på vej ud af døren på vej på arbejde - og der var lige blevet smidt en bombe i vores stue. Udsigten til at få børn havde taget en lidt andet drejning end vi havde forestillet os.

Behandlingsstart
Så startede hele behandlingsmøllen. Intromøde på Riget og ventetid på at komme i behandling (ramlede lige ind i juleferie). Derudover brugte vi en del tid på at Riget fik orden på deres journaler - det var mere reglen end undtagelsen at der kom forkerte skrivelser til os.

1. ICSI på Riget var en blandet fornøjelse. Jeg husker det som en lang venten på en bænk ude på en lang gang. Og så 1½ minuts undersøgelse af en forsinket læge. Det kom bag på mig at scanningen var "intern" og ikke uden på maven med blå gel på huden og en flad scanner. Og jeg brød mig ikke om at min bedre halvdel skulle se mig blive scannet på den måde. Men det har jeg siden erfaret at man vænner sig til. Somregel var der også en elev der skulle kikke med. Af ren høflighed siger man ikke nej til den slags.
Resultatet af 1. ICSI var negativt.

Vi rykker til Hvidovre
Den dag resultatet af blodprøven fra 1. ICSI kom, flyttede jeg behandlingssted. Jeg havde hørt godt om Hvidovre, og derudover havde jeg ikke lyst til at vente en måned på ny behandling (det er rutinen på Riget at efter en negativ ICSI så venter man en måned før man går igang igen). Jeg var tændt - jeg have lige fået styr på alle kanylerne - selv scanningerne havde jeg vænnet mig til - og så skulle jeg holde pause?? Ikke tale om!

Og til alle der måtte være interesseret: Hvidovre er et fantastisk sted med en helt anden ånd end Riget. Lægerne tager sig tid, altid en god snak med tid til alle ens spørgsmål - sygeplejerskerne er så søde og hjælpsomme, man kan ikke blive afvist - dvs. alle bliver taget i behandling når de melder sig til - og så er der kaffe og kiks ad libitum til patienterne(det kan godt være at det sidste ikke er alt afgørende - men det virker nu engang så gæstfrit...)

2. ICSI var både fysisk og psykisk meget lettere. Jeg var forberedt på hvad der skulle ske, ingen elever kikkede med, og lægerne havde 1. ICSI-forsøg til at trække erfaringer af. Så blodprøven af 2. ICSI var positiv. Jeg var blevet gravid. Desværre endte det i en MA i uge 7. Jeg fik en udskrabning og går nu og venter på mens så jeg kan komme igang igen.

Så her er jeg nu. Lige nu har jeg fertilitets-sommerferie, og lever derfor som var min sidste dag kommet. Kaffe, chips og rødvin i stor mængder. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med indtil jeg starter næste behandling.