Wednesday, July 08, 2009

Det er længe siden...

Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig kom videre med at skrive på min blog. Måske fordi hormonene steg mig til hovedet?

Jeg kan afsløre at meget er sket siden sidste indlæg: For det første er det lykkes mig at få et barn. En dejlig lille dreng, der nu er 2 år. Han kom til verden efter 6. ICSI-forsøg. Vi havde opgivet alt håb om et bio-barn og var istedet ved at afslutte adoptionsforløbet. Men vi skulle lige prøve en sidste gang - og heldigvis for det. Jeg blev gravid og til trods for at jeg havde menstruation for fuld udblæsning i de første 3 måneder kom min dreng til verden 9 måneder senere.

Grådig som man er, vil man jo gerne have et barn til, så jeg fortsatte ufortrødent kampen om nr. 2. Efter 4 ICSI hvor en enkelt MA var det tætteste vi kom på et barn, måtte vi erkende at tiden er løbet fra os. Vi var blevet for gamle - og et barn af naturens vej (dvs. ICSI - i fertilitetsregi flyttes en opfattelse hurtigt af hvad der er normalt) var meget lidt sandsynligt.

Derfor har vi taget den beslutning af vi vil prøve med donoræg.

Jeg har oprettet en ny blog, der stiller to (for mig) livs-essentielle spørgsmål:

Kan man få et barn til i en alder af 41?

og

Kan man ændre sin holdning til sit arbejde fra negativ til positiv alene ved tankens kraft? (jeg er træt af mit arbejde - og er også træt af at være træt af mit arbejde...så derfor dette eksperiment, det kræver ikke så meget i forhold til at skulle uddanne sig om eller finde nyt arbejde)


Hvis du vi følge med i min rejse efter svaret på de to spørgsmål, så læs videre på: http://kampenmoduret.blogspot.com/
På genlæs :o)